Sikker behandling hos erfaren rygkirurg

 

I vores klinik tilbyder vi udredning en lang række ryg- og nakkelidelser, herunder diskusprolapser, scoliose og slidgigt.

Vi foretager altid en grundig ambulant forundersøgelse, der kan suppleres af en MR-scanning eller en røntgenundersøgelse, hvis vi mener, det er nødvendigt. Når vi planlægger dit behandlingsforløb, lytter vi til din individuelle sygehistorie

 

Spinalstenose – rygmarvsforsnævring

Spinalstenose – rygmarvsforsnævring – er en tilstand, hvor pladsforholdene i rygmarvskanalen er blevet for snævre pga. slidgigt i ryggen. Smerterne kan lindres ved, at man fjerner den del af ledbånd og knogle, som trykker på nerverne.

Der findes en række lidelser i lænderyggen, som kan give smerter i lænden og udstrålende smerter i benene, som følge af dårlig plads til nerverne i rygmarvskanalen. Spinalstenose er en af disse tilstande.

De snævre pladsforhold bevirker, at nerverødderne i lænderyggen klemmes sammen. Der kan derfor opstå smerter i ryg og ben.

Symptomer på spinalstenose

Patienter med spinalstenose har som det almindeligste symptom smerter eller lammelse i benene, når de går. Dette medfører, at de må stoppe op og stå lidt, før de kan gå videre. Derfor kaldes sygdommen også for “vindueskigger-syndrom”.

Trykket på nervevævet forværres ofte ved forskellige fysiske aktiviteter. Symptomerne mindskes i reglen, når patienten bøjer sig forover og bliver værre, når ryggen bøjes bagover. Personer med spinalstenose kan ofte cykle uden problemer. Sygdommen ses oftest først efter 50-års alderen.

Diskusprolaps

Menneskers rygsøjle er opbygget af ryghvirvler, elastiske ledbånd og mellemliggende båndskiver. Mellem hver hvirvel i rygsøjlen ligger der en bruskskive – en såkaldt diskus. Denne består af en hård skal og en blød kerne, og det er dem, der sørger for, at vi kan bøje ryggen. Uden dem ville vores ryg være en lang stiv knogle.

Hvis den hårde skal beskadiges, enten ved overbelastning eller som konsekvens af den aldersbetingede og genetiske degeneration, kan en del af den bløde kerne trænge ud og forårsage tryk på ryggens nerver. Derved opstår der smerter i ryggen. Dette kaldes en diskusprolaps. Man skelner mellem diskusprolapser ud fra, hvor i ryggen de sidder – i nakken, i brystrygsøjlen eller i lænden, som du kan læse mere om længere nede på siden.

Årsager og symptomer på diskusprolapser

Gennem et helt liv vil diskusskiverne i rygsøjlen blive slidte, og hvis der opstår sprækker, vil skivernes bløde materiale pose ud mod rygmarvskanalen. Udposningen vil give et tryk på nervesystemet og afhængigt af, hvordan materialet fordeles, vil trykket opleves forskelligt. Det hyppigste er, at den bløde masse trykkes ud til den ene side – her vil det trykke på en nerverod, der forgrener sig ud i en arm eller et ben. Trykkes den bløde masse ud midt for, vil patienten i stedet få tryk på rygmarven eller på et bundt af nerverødder, hvis det er nederst i ryggen.

I forbindelse med et trafikuheld eller en faldulykke kan der opstå det, man kalder for en traumatisk diskusprolaps. Denne type adskiller sig fra den aldersbetingede, da prolapsen opstår på grund af en pludselig overbelastning af rygsøjlen.